Veteranrådgivningen

Sundhed i Front startede i 2022 som et treårigt projekt. Projektet er et samarbejde mellem Veterancentret, Soldaterlegatet og Københavns Kommunes Sundheds Team.

Projektleder, overlæge Henrik Thiesen udtaler: ”I den periode opnåede vi kontakt med 210 soldaterveteraner, og har dermed også nået vores mål for denne del af projektet.
Med velvilje fra Soldaterlegatet, Veterancentret og Københavns Kommune har vi netop fået mulighed for at fortsætte 3 år mere. Måske kan vi medvirke til at udbrede modellen til hele landet inden udgangen af 2027.”

Sundhed i Front (SIF) er en opsøgende sundhedsindsats til socialt udsatte krigsveteraner i Østdanmark, det vil sige på Sjælland, Lolland og Falster. – SIF er forankret i Københavns Kommunes ”Sundheds Team”, som har 20 års erfaring med at praktisere en opsøgende sundhedsindsats for hjemløse i København. SIF er baseret på de samme arbejdsmetoder.

Den primære opgave i SIF er at tilbyde en sundhedsfaglig ydelse til de veteraner, som har brug for hjælp til somatiske, psykiske og misbrugsrelaterede helbredsproblemer – veteraner som ikke selv formår at opsøge hjælpen. Arbejdet sker i tæt samarbejde med forsvarets socialfaglige medarbejdere – og tilbydes der, hvor veteranerne opholder sig.

Sådan får du kontakt:
Ring eller send en mail til sygeplejersken, som er tilknyttet projektet. Hun er primært til stede i dagtimerne mandag – fredag, men der kan lægges besked på telefonsvarer, og man bliver kontaktet hurtigst muligt.

Alle – både veteranen selv, deres pårørende, medarbejdere på veteranområdet og øvrige samarbejdspartnere – er velkomne til at ringe.

Kontakt: Sygeplejerske Anette
tlf.: 21 48 32 94
Mail: s04e@kk.dk

Seneste artikler

Sponsorer og samarbejdspartnere

Danske Veteranhjem
Veteran Støtten
Danske Veteranhjem
Danske Veteranhjem
Danske Veteranhjem
Sundhed i Front