Fortælling om et opkald på 80608030
Der bliver intet sagt, da jeg præsenterer mig.
Men jeg kan høre, der er en der græder… længe.
“Han havde skrevet plusser og minusser ned. Der var flest minusser.”
Han har været udsendt et utal af gange, masser af medaljer, er fraskilt, har to børn, gør sit bedste for at passe sit arbejde.
Det sidste år, har han haft det dårlig: træt, ked af det, holder sig kun oppe pga de to børn på 11 år, som han ser hver anden weekend.
Jeg kan høre, nogen banker på og taler med ham, han lægger på.
Jeg prøver at ringe op et par gange. Senere ringer han tilbage.
Han fortæller, at han har skrevet plusser og minusser ned.
Der er flest minusser. Der er ingen grund til at leve mere.
Børnene, som han elsker over alt på jorden, bliver nok kede af det i starten, men det går vel over?
Jeg korrigerer ham: det går aldrig over, de glemmer det aldrig.
Han græder meget i løbet af samtalen.
Det er vigtigt for ham at være anonym.
Han vil ikke indlægges på psykiatrisk.
Hvad vil naboerne og de andre i byen ikke tænke?
Vi taler om muligheder. Om at se i øjnene at han har brug for hjælp. Han vil under ingen omstændigheder tale med Forsvaret.
Det er kun jer, siger han.
“For en gangs skyld er der nogen, der lytter”
Jeg anbefaler ham at kontakte egen læge, VETC.
Og vi – 80608030 er der altid.
